5 gode råd til en mere bæredygtig kaffekultur på arbejdspladsen

Her får du 5 råd til, hvordan I kan gøre kaffen på jeres arbejdsplads mere miljøvenlig.

Vi kender det alle sammen. Det er morgen, vi er lige landet på kontoret, og før vi kan skænke arbejdsopgaverne en tanke, må vi sætte over til en varm kop kaffe.

Måske ikke overraskende er Danmark en af de lande i verden, hvor vi drikker allermest kaffe, og arbejdspladsen er ikke nogen undtagelse. Med så stort et kaffeforbrug er det vigtigt at tænke på bæredygtighed.

kaffemaskiner til erhverv

1. Køb kaffe, der er god på flere måder

Dine kaffebønner har været på en lang rejse, før de ender i din kop. Vælg en leverandør, som tænker på kaffefarmeres arbejdsforhold, måden kaffen dyrkes på og turen fra kaffeplanten til din dør.

Vi tilbyder smagfulde kaffevarianter, der er certificerede, hjælper farmere økonomisk på vej og beskytter regnskoven.
cocrebristol
kaffe og snak

2. Brug den samme kaffekop igen og igen

En solid kaffekop er mere miljøvenlig end engangskruset, men KUN hvis du bruger koppen mange gange.

Så skift alle engangskrus ud med glas eller keramik, og brug kopperne hver dag. Så sikrer I et lavere energiforbrug og mindre affald.

3. Giv kaffegrums nyt liv

Vi behandler ofte kaffegrums som affald, men når du brygger kaffe, anvender du mindre end 1% af bønnens næringsstoffer. Vælger I Freehand Coffee gør vi det nemt at donere brugte kaffebønner.

En af vores samarbejdspartnere er Beyond Coffee, som henter økologisk kaffe hos dig og forvandler grums til lækre svampe.

En anden partner er miljøvirksomheden Marius Pedersen A/S, hvor vi afhenter kaffen, og de omdanner energien i kaffen til biogas og efterfølgende gødning.
genbrug af kaffe

4. Vælg en energieffektiv kaffemaskine

I kan spare kloden og jer selv for en del energi ved at vælge en energieffektiv kaffemaskine.

Hos Freehand Coffee har vi kaffemaskiner med energimærket A, og vælger I vores Spengler maskiner, så er de udstyret med en standard standby tilstand, som reducerer maskinens samlede elforbrug.

Beregn energiforbruget på din kaffemaskine, ved at følge knappen herunder.

*O.B.S. åbner et nyt vindue*

5. Tænk cirkulært - tænk på service og reparation

I tænker nok ikke over det, når kaffemaskinen er splinterny, men når den har levet et langt liv, skal den måske repareres eller skiftes ud. Vælg en leverandør, som forlænger levetiden på jeres maskine eller sørger for genbrug.

Hos Freehand Coffee servicerer vi jeres maskine løbende, og vi udskifter også reservedele, hvis den går i stykker. Maskiner, der ikke står til at redde, skiller vi ad og sorterer i materialer.

På den måde sørger vi for, at 95% af en maskines materialer bliver genanvendt.
kaffe til kontoret